Skræddersyet koraften eller heldags­arrangement

Korworkshops

Vokalværkstedet tilbyder workshops for kor, korsangere og korledere, som søger nye inputs, ny inspiration eller nyt liv til repertoiret. En korworkshop kan afvikles som en koraften eller som et heldagsarrangement og indholdet skræddersyes til det enkelte kor.

For kor og korsangere:

Indholdet i en workshop bliver bygget op omkring det/de emner, som jeres kor ønsker at arbejde med. Det kan indstudering af nye numre til korets repertoire, fokus på korets samarbejde eller arbejdet med sangteknik eller performance. Følgende er eksempler på nogle af Vokalværkstedets populære korworkshops:

  • Basis sangteknik for korsangere (Vejrtrækning, holdning, støtte og kompression)
  • Udvidet sangteknik for korsangere (Bl.a. intonation, dynamik, artikulation eller klang)
  • Syng fra hjertet (korets auditive udtryk, tekstudtale og formidling)
  • Smil, det lyder godt (Korets visuelle udtryk og fokus på gruppeperformance)

For korledere:

Savner du som korleder nogle nye redskaber i værkstøjskassen, – noget inspiration? Det kan være målorienterede opvarmningsøvelser, effektive fremgangsmåder til indstudering eller metoder til at arbejde med de sangtekniske udfordringer i dit kor. Udgangspunkt er naturligvis dine ønsker og du vil opleve hvordan du med enkle og effektive greb får det allerbedste frem i dit kor. Workshopemnerne kunne være:

  • Tekniske udfordringer (metoder og redskaber til at arbejde stemmeteknisk med dit kor)
  • Kom ud over scenekanten (nøglebegreber i gruppeperformance og hvordan de implementeres)
  • Korets interne dynamik (et godt drive kan kickstartes i korets diversitet og alsidighed)
  • Korets kommunikationsmetoder og samarbejdet mellem dirigent og sangere

Vokalværkstedets workshop for korledere kan afvikles på flere forskellige måder.

Det vil dog altid være en fordel, hvis det kunne være i samarbejde med dit kor, så du kan få afprøvet de nye teknikker under supervision og med mulighed for at stille spørgsmål i processen.

Åbne workshops:

Vokalværkstedet afholder også åbne korworkshops, som er for sangglade korentusiaster på alle niveauer. De afholdes både ”in-house” på Fyn og ”out-of-house” rundt om i Danmark. Kodeordene for disse workshops er god energi, fællesskab og masser af lækker korsang. Vil du vide mere, så følg med på Vokalværkstedets facebookside.

  • Kor med knald på (god energi og fart over feltet, så vi lærer en masse nyt på kort tid)
  • Sing Your Heart Out (passioneret korsang med fokus på udtryk og formidling)
  • I Sing Fire (tema-workshop, hvor numrene handler om ild. Temaet kan også være vand, luft eller jord)
  • Kejserens nye klæder (kendte numre i nye musikalske forklædninger)

Nordstemt

Vokalensemblet Nordstemt er Vokalværkstedets dansk/færøske vokalensemble, der har sunget sammen siden 2014. Nordstemt opholder sig udelukkende i det nordiske musikunivers og repertoiret spænder fra rå, ubarmhjertige folkeviser til blide, klangfulde popnumre.

Læs mere om Nordstemt på nordstemt.dk eller på facebook.dk/Nordstemt

Udtalelser fra korworkshops

Jeg har flere gange deltaget i Tinas åbne arrangementer, hvor hun over en dag eller to formår at få en meget blandet forsamling af mere eller mindre øvede korsangere “sunget sammen”, så vi har kunnet slutte af med at fremføre en hel lille koncert. Det har altid været lærerigt, opløftende og inspirerende – ikke mindst takket være Tinas energi og entusiasme. Tove Larsen, sanger i Con Brio-koret

Tina Rassing er seriøs, ambitiøs og altid supergodt forberedt krydret med kærlighed til undervisningen. Hun har altid den enkelte sangers behov og udfordringer for øje og jeg kører ALTID gladere hjem end da jeg kom. Karen Bender, sanger i Simple Singers og Nordstemt

At træde ind i hos Vokalværkstedet emmer af Tinas nærvær og professionalisme. Hun rykker mig kærligt og aldrig har jeg haft så dygtig, nørdet og ambitiøs en dirigent. Dorte Møller Madsen, sanger i Nordstemt

Jeg er vild med Tinas effektive, intuitive og sjove måde at undervise på, og det er tydeligt at mærke, at hun har et hjerte, der banker for musikken og de smukke klange. Tina er den underviser der har rykket mest gennem min tid som sanger. Conja Stentebjerg, sanger i Nordstemt